Klima Tacos Food innovation house

Sidste fredag i hver måned holdes der netværksbar i Dandy Business Park. Erhvervs husene i parken skiftes til at afholde arrangementet og i fredags kom turen til Food innovation House, Vejle.

SpisDanmark og madværket var hurtig til at byde ind på, at stå for lidt at spise. Det blev Klima Tacos - og vi fik lavet 120 stykker.

Vi lavede 2 versioner. Den ene var 100% vegansk lavet med hakket Plantefars fra Naturli. Plantehak fra naturli er baseret på ærteprotein og den er super lækker.

Den anden var lavet med Holistisk afgræsset oksekød fra Tinnetgaard. Et af formålene med Holistisk afgræsning er at få den mest optimale udnyttelse af fotosyntesen. Ved en god udnyttelse af fotosyntesen får man via solens stråler, nyt friskt græs der vokser op over jorden og en stærk roddannelse. Med tiden giver det dybere rodnet bedre kulstofindlejring og binder dermed kulstof under jorden.

Tinnetgaard havde ligeledes leveret de smukke spiselige blomster.

Puratos havde lavet et lækkert stykke fladbrød af fermentrede rugkerner. Og Loco Taco havde sat hele deres sortiment af salsa frem, der kunne bruges af dem der havde et behov for et ekstra spark chilli.

Samtidig fik nogle af Madværkets medlemmer mulighed for udstille og sælge nogle af deres produkter. Kæmpe tak til Rasmus for en stor indsats med at fortælle og sælge produkter.

Der var mel og kerner fra Gyldenlund. Koldpresset rapsolie fra GourmetOlie. Diverse spiritus fra Fary Lochan, som også havde leveret porsesnaps til Skipperskræk drink i baren. Øl fra Bøgedal Brew der også havde den netop tappede Tour de France øl med, der er lagret på Sherryfade hos Fary Lochan. Æblemost og Cider fra Bølle Æbler. Kampuchea fra Raw Culture. Gammelknas og Tallegio fra Osteriet - og andet godt. Friske øko æg fra Tinnetgaard og Hvidvin fra Christianelund Vingård.

En rigtig god dag, hvor folk virkelig fik smag for klimavenlig streetfood