SpisDanmark er en nonprofit forening der er sat i verden for at styrke madkulturen. Vi ønsker at fremme kendskabet til fødevarer og måltider der styrker sundhed og klima.

Da vi bor i Vejle vil vi tage udgangspunkt i borgerne i Vejle kommune, men vil på sigt forsøge at fremme madkulturen i hele Danmark.

Vi ønsker at gøre viden, statistikker, innovative fødevarer og måltider til nærværende undervisning og håndgribelig forståelse i øjenhøjde med borgerne.

Det er målsætningen at flere danskere får en større interesse for fødevarerne og måltidet, der er et bærende element for folkesundheden og klimaet.

Som katalysator gennem støtte og netværk styrker SpisDanmark aktive projekter og events der involverer, uddanner og styrker folks bevidsthed omkring madkultur. Herunder sundhed, klima, sund fornuft og det fælles måltid.

De nye fødevarer.
Danmark er blandt de absolut bedste til at producere sunde og klimavenlige kvalitetsfødevarer. I fremtiden skabes der endnu flere innovative fødevarer. Dem vil vi lære danskerne at bruge.

Madlavnings kompetenser.
Gennem undervisning i øjenhøjde og fællesskaber skaber vi forståelse for, hvorledes man kan bruge fremtidens fødevarer til at skabe velsmagende, sunde og klimavenlige måltider.

Måltider og samvær.
Det er et faktum, at jo mere vi spiser sammen jo sundere og mere klimavenligt spiser vi. Derfor vil vi både bidrage til at skabe fælleskaber, hvor man lærer at lave sunde og velsmagende måltider og samtidig skaber forpligtende fællesskaber, hvor man inspirerer hinanden og skaber vedholdende madkultur.